NAME: KRISTINA BILLE
LOCATION: LARVIK, NORWAY
PROFESSION: HANDBALL PLAYER

Kategori


Larvik HK




SEMI- OG FINALE UGE

 

Sæsonen lakker mod enden. Men heldigvis mod en enden, hvor den står på finaler. Igår (tirsdag) vandt vi første semi-finale ude over Tertnes med hele 20-40. Så kan vist godt tillade mig at sige, at finalen i den norske liga er sikret :) 

Søndag står den på første finalekamp mod Györ - og der har vi revanche tilgode.

GO GO GO LARVIK!



CL semi mod Krim

 

Første semi-finale er spillet og det blev til et nederlag på 22-24! Den bedste beskrivelse på den kamp kom fra vores assistentræner Tor Oddvar Moen i pausen "Det føles som om vi har været til eksamen i engelsk, men har brugt læseferien på at læse matematik. Vi skal vinde langt flere dueller i forsvaret og hurtigere frem ad banen" 

Heldigvis er det bedst af to kampe, så chancen er der på lørdag!

Østlandsposten interview2

Artikel fra 5. april 2013 i Østlandsposten

 

Bille Larvik Arena

Fotograf Mats Grimseth - http://www.matsgrimseth.com



Favorit musiknummer

 

Favoritten i omklædningsrummet før kamp er lige nu

 

Icona Pop - I love it



På farten. . . .

 

Håndboldsæsonens anden omgang er i fuld gang. Det betyder, at jeg er en masse på farten. To ugentlige kampe - en i den norske liga og en i champions league. Elsker at rejse, elsker at være på farten og elsker at opleve! 

Onsdag rejste vi til Trondheim, hvor vi skulle spille mod Levange. Levange trænes af min tidligere Aalborg DH træner, Bjørn Blomquist. En kamp vi vandt sikkert.

Torsdag morgen rejste vi videre til Györ. En rejsedag på ca. 11 timer - elitesport er ofte mere end træning og kampe. Heldigvis nåede vi en løbetur inden det var sengetid :)

Fredag stod på forberedelse med taktikmøde, håndboldtræning, individuelt video, hygge, shopping og afslapning. Som mange nok allerede ved er Norge et dyrt land og Ungarn et billigt, så visa-kortet blev brugt flittigt :)

Lørdag blev det til et nederlag. Györ var ganske enkelt et bedre hold. Pt synes jeg de er CL-favoritter. Det er 7. sæson i træk, at de er i en CL-semi finale. Det er i sig selv meget imponerende.

I dag, søndag, har også været en rejsedag. Tog fra Györ kl. 7.20 og var hjemme i Larvik kl. 16 :)

Nu vil jeg smutte under dynen og nyde et dansk afsnit af Borgen :)

Godnat derude!

 

Trondheim -Gyo ?r

Rejsen fra blå til rød. Kunne være spændende, at vide hvor mange km og timer man har rejst for håndbolden

 

Hell Hotel

Hell = Helvedes hotel



Vestfold

 

Vestfold Blad (den lokale avis i Vestfoldsområdet) laver i løbet af sæsonen portrætter af alle spillerne fra Larvik HK. I sidste uge var det så min tur.

Læs portrættet her på Vestfold på side 26/27.

Elsker at tage billeder med min iphone, men kan godt se kvaliteten er lidt bedre på rigtige fotografbilleder :)

Vestfold 1

Vestfold2

Vestfold3

Vestfold4

Foto af Svein André Svendsen



Work and study

 

Endelig igang igen efter halvandet års sabbat :) 

Har virkelig nydt at der kun har været fysisktræning, håndbold og hygge på programmet de sidste halvandet år. Men indimellem har dagene, som fuldtidsproff. i udlandet været lidt lange. Det er ikke sjovt at bruge hver dag med caféture, tv-serier, film, twitter, facebook, instagram, blogs osv. utroligt nok så kan selv det blive kedelig.

Nyder allerede nu at være igang igen og få hjernen aktiveret. Jeg er lige startet på mit lille bijob, hvor jeg skal hjælpe til på håndboldakademiet i Larvik HK. Dvs. at jeg skal hjælpe med at planlægge, arrangere og koordinere de håndboldskoler Larvik HK laver. Glæder mig til igen at gøre brug af min bachelor i sportsmangement, som jeg tog mens jeg spillede for Aalborg DH.

Heldigvis brugte jeg den også før jeg rejste til Slovenien, da var jeg ansat ved Aalborg Kommune, hvor jeg var med i processen og opstarten af projektet Sport2Go.

Udover mit lille bijob ved Larvik HK skal studiebøgerne igen findes frem. Jeg er optaget på SDU i Kolding, hvor jeg mangler fem fag, for at komme ind på en cand. merc. i styring og ledelse. En spændende udfordring at tage fagene på fjernstudie.....selvdisciplinen skal findes frem! Kom så mig selv! 

Nu er det slut med at vurdere dagen om den har været god eller dårlig udfra håndboldtræningen. Til tider har jeg oplevet, at jeg har vuderet min dag efter om det har været en stolpe ind eller stolpe ud dag....ikke sikkert jeg kan slippe det helt, for håndbolden fylder så pokkers meget :)

 

Ugle

 



Norsk pokalmester

 

Norsk pokalmester skal tilføjes CV'et :)

Jeg er pokalmester i Danmark, Slovenien og nu Norge. Men må alligevel indrømme, at jeg savner konkurrencen og spændingen fra den danske liga. I Danmark ved man aldrig med sikkerhed, hvilket hold der er det bedste. Alle kampe er vigtige og hver gang må man stille med stærkeste mandskab for at få en sejr hjem. 

I Slovenien var Krim, så godt som 99,9% sikre på at vinde mesterskabet og pokalturneringen. Det er næsten det samme i Larvik. Holdene i den norske liga er dog og heldigvis bedre end i den slovenske. Larvik har et meget rutineret mandskab med mange landskampe og internationale kampe på CV'et. Den største konkurrent er umiddelbart Byåsen, men de to gange vi har mødt dem i år har det været sikre sejre med +10.

 

Norsk Pokalmester

I skulle ikke snydes for et billede af guldmedaljen. Norsk cupmester 2012. 



Forstuvet ankel - endelig kampklar

 

Endelig klar til kamp igen. 14 dage skulle det tage at få anklen i orden. Længe siden jeg har givet sådan et skrig fra mig, som jeg gjorde, da jeg kom op på en af mine holdkammeraters fod i springet fra fløjen.

Skader er næsten uundgåelig, når man driver med en sport, som er præget af så meget nærkontakt. Derfor fylder styrke- og skadeforbyggende træning rigtig meget i vores hverdag. Vi har styrketræning 2 gange om ugen og intervalløb og restitionstræning 2-4 gange, hvor vi ligger individuelt skadeforbyggende træning ind.

Heldigvis er jeg sluppet godt udenom skader. Har haft en brækket lilletå (som jeg fik til brydning - en disiplin min tidligere træner fra Aalborg DH, Allan Heine synes vi skulle afprøve:)), en brækket næse og et par forstuvet ankler.

 

På billedet ser du, hvordan anklen skal tape :)

Tape af fod



EM Serbia 2012

 

Et lille tilbageblik på EM. Det var det 10. Europamesterskab for kvinder, som blev afviklet i Serbien. Montenegro fik guldmedaljen med hjem efter, at de besejrede Norge i finalen efter forlænget spilletid. Norge har ellers vundet EM siden 2002, så de fleste incl. mig selv sad vel hjemme foran skærmen og forventede, at nordmændene nok skulle trække det længste strå.

Det blev til en flot 5. plads til det danske landshold, men det er der ofte ingen som husker om et par år. Det er medaljerne, som tæller og det er medaljerne vi går efter. Vi er et hold under udvikling og vi er et hold, som har målsætninger om medaljer i 2015 og 2016. Det er bare så sørens lang tid, at vente og vi ville så gerne have givet det til Danmark allerede i Serbien i 2012.

Vi var et tildels urutineret mandskab afsted med en 3-4 debutanter og en god flok med under 50 landskampe. Præsentationerne var svingende og den kamp, som indimellem dukker op og gør mig sur. Er kampen mod Sverige, hvor vi sidder på hele kampen, men ender med at få betonklodser om fødderne og bliver defensive istedet for at køre på og være kontraparate.

Bliver gang på gang overrasket over det potentiale, som er i dansk håndbold. Vi er en af de bedste nationer til kontraspillet og vi har en stor bredde både på dame- og herresiden. Det er så fedt at være håndboldspiller for Danmark :)

Pøj pøj til det danske herrelandshold!

 Foto -1

Nordjyde værelseshygge til EM i Serbien.

 Stine og Bille med maske

Ansigtsmaske blev der også tid til i Serbien.

 



Dvale

 

Så skal jeg ud af min dvaletilstand og igang med at få min hjemmeside op og køre.

Sidst jeg var aktiv her på siden var i 2012. Siden sidst har jeg sportsligt været med til et EM i Serbien, blevet norsk pokalmester og forstuvet en fod. Privat er jeg blevet faster til den dejligste lille prinsesse Viktoria og skal være moster for tredje gang til juni.

Min dejlig lange juleferie blev brugt til hygge med mine kære og så var jeg også en af de mange hundredvis af danskere, som blev ramt af den dejlige omgangssyge. Så husk at det mest effektive middel mod omgangssyge er at vaske hænder :) Her er lidt læsestof om, hvorfor du får omgangssyge http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-far-du-omgangssyge

Velkommen tilbage og god læselyst!

 

Larvik view