Endelig igang igen efter halvandet års sabbat :)
Har virkelig nydt at der kun har været fysisktræning, håndbold
og hygge på programmet de sidste halvandet år. Men indimellem har
dagene, som fuldtidsproff. i udlandet været lidt lange. Det er ikke
sjovt at bruge hver dag med caféture, tv-serier, film, twitter,
facebook, instagram, blogs osv. utroligt nok så kan selv det blive
kedelig.
Nyder allerede nu at være igang igen og få hjernen aktiveret.
Jeg er lige startet på mit lille bijob, hvor jeg skal hjælpe til på
håndboldakademiet i Larvik HK. Dvs. at jeg skal hjælpe med at
planlægge, arrangere og koordinere de håndboldskoler Larvik HK
laver. Glæder mig til igen at gøre brug af min bachelor i
sportsmangement, som jeg tog mens jeg spillede for Aalborg DH.
Heldigvis brugte jeg den også før jeg rejste til Slovenien, da
var jeg ansat ved Aalborg Kommune, hvor jeg var med i processen og
opstarten af projektet Sport2Go.
Udover mit lille bijob ved Larvik HK skal studiebøgerne igen
findes frem. Jeg er optaget på SDU i Kolding, hvor jeg mangler fem
fag, for at komme ind på en cand. merc. i styring og ledelse. En
spændende udfordring at tage fagene på
fjernstudie.....selvdisciplinen skal findes frem! Kom så mig
selv!
Nu er det slut med at vurdere dagen om den har været god eller
dårlig udfra håndboldtræningen. Til tider har jeg oplevet, at jeg
har vuderet min dag efter om det har været en stolpe ind eller
stolpe ud dag....ikke sikkert jeg kan slippe det helt, for
håndbolden fylder så pokkers meget :)
