NAME: KRISTINA BILLE
LOCATION: LARVIK, NORWAY
PROFESSION: HANDBALL PLAYER

TAG


Krim




CL semi mod Krim

 

Første semi-finale er spillet og det blev til et nederlag på 22-24! Den bedste beskrivelse på den kamp kom fra vores assistentræner Tor Oddvar Moen i pausen "Det føles som om vi har været til eksamen i engelsk, men har brugt læseferien på at læse matematik. Vi skal vinde langt flere dueller i forsvaret og hurtigere frem ad banen" 

Heldigvis er det bedst af to kampe, så chancen er der på lørdag!

Østlandsposten interview2

Artikel fra 5. april 2013 i Østlandsposten

 

Bille Larvik Arena

Fotograf Mats Grimseth - http://www.matsgrimseth.com



Stadig ikke spilleklar

 

Desværre bliver det heller ikke i aften, at jeg får min rigtige debut i Larviktrøjen. Papirerne er ikke gået i orden endnu, så er ikke spilleklar til aftens pokalkamp mod Skrim.

Søndag er der ligastart så håber at papirerne er i orden til søndag. Tror det er værre at være fit for fight og så det er papirerne, som er skyld i at man ikke får lov at spille end en skade, hvor man godt ved man ikke kan spille. . . . . savner at spille kampe, så kan ikke vente med at få lov :) 

 



Opstarten i det norske

 

Så er et nyt kapitel i mit håndboldliv startet op. Jeg føler mig priviligeret, at jeg kan få lov at få så mange oplevelser gennem "min fritidsinteresse". Håndbolden har en kæmpe betydning i mit liv og jeg glæder mig hver dag til at få en bold i hånden. 

Jeg har været en lille uge i Larvik og jeg nyder at være tilbage i den skandinaviske håndboldkultur, hvor en stor del af ansvaret ligges over til den enkelte spiller og fokus er på kvalitet fremfor kvantitet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke var glad for træningen i Krim. Den var bare anderledes og ikke som jeg var vant til, men det var virkelig en fed oplevelse, at være en del af træningskulturen på Balkan.

I går (red. tirsdag) spillede vi træningskamp mod Flint. Det blev til nederlag med et par mål. Det var tydeligt, at se at vi kun havde trænet sammen 5 gange og at fokus pt er på det fysisk. Fredag har vi igen en træningkamp og i næste uge bliver vi for første gang fuldt hold, når OL-guldvinderne starter op på træning. Glæder mig til, for alvor at komme igang med fuldt hold.

 

Ole Og Bille

Billede fra Østlandsposten den 6. august 12 (www.op.no)



Ind og ud af landsholdet

 

Jeg ryger ind og ud af det danske landshold. I den weekend vi lige er gået ud af, blev jeg pludselig hasteindkaldt til Scandinavia Open i Norge. En turnering, hvor resultaterne var dårlige og forventningerne til OL blev nedjusteret.

Det kan til tider være meget forvirrende at ryge ind og ud af landsholdet, men jeg har valgt at tage det, som en udfordring og nyde hver en landskamp. Det er landstræneren Jan Pytlicks opgave at sætte holdet og derfor må jeg forholde mig til min opgave, som er at spille håndbold.

Jeg havde håbet at mit skifte til Krim kunne få mig tættere på en OL plads, men det har desværre ikke været tilfældet. Derfor må jeg istedet se frem ad og vende mit fokus på næste sæson. Klubsituationen til næste sæson er endnu ikke på plads, men der er kommet nogle meget spændende muligheder :)

 

Bille I Landskamp

 

 



Kristina Bille i Håndbold-magasinet

 

I den seneste udgave af DHF's håndboldmagasin har de lavet en artikel om mit ophold i Slovenien. I artiklen kan du læse om opholdet i den slovenske storklub Krim Ljubljana, som har været en øjenåbner for den spændende østeuropæiske kultur både op og udenfor håndboldbanen. 

God læselyst!

Artikel med Kristina Bille i Håndboldmagasinet



Hjem til Danmark

 

Så er jeg hjemme i kolde lille Danmark. Utroligt så hurtigt man vender sig til varmen, har frosset lige siden jeg kom hjem i lørdags :-/

På mandag står den på landsholdssamling, hvor der venter en OL- og EM kval. Det bliver super spændende. For at være klar til landsholdet har jeg fået lov at træne med i Aalborg DH. Det er dejligt at komme hjem til det "rigtige" harpiks og gode bolde. I Krim brugte vi det hvide harpiks og det er altså bare ikke det samme, som det brune ;)

God uge til alle!

 

Et lille billede af udsigten over FLADE Danmark

Aalborg Fra Luften



Slovenske mester for 18. gang i træk

 

Ikke overraskende var det Krim, som blev slovenske mester. Det er 18. år i træk at Krim bliver mestre og måske også derfor at det kun blev fejret med deling af to flasker champagne.

Det jeg mangler, som spiller i den slovenske liga kontra den dansk er: adrenalinkicket, spændingen, udfordringen og glæden. Hernede er det en selvfølge, at det er pigerne fra Krim, som vinder og spænding er et ikke-eksisterende ord i den slovenske liga. Jeg savner udfordringen ved at dyste mod forskellige hold på samme niveau og ikke mindst glæden. Det er til tider svært at glæde sig over endnu en sejr på +10.

Men alligevel vil jeg være stolt af at kunne skrive slovensk mester på CV'et. Det har været lærerigt at spille et år i det store udland.

 

Slovenske Medaljer



Turist i Slovenien

 

I dag har jeg været turist i Slovenien. Jeg har nu under en uge tilbage af mit eventyr i Krim og tænkte derfor, at jeg hellere måtte få oplevet den slovenske kyst.

Slovenien er et dejligt land og der er en masse skønne ting at opleve. Nedenfor har jeg lavet en lille liste med de steder, som mine holdkammerater har anbefalet mig og jeg har været:

- Den slovenske kyst: Parkere bilen i Portoroz, hvor der er sandstrand og derfra kan man tage en gåtur til Piran.

- Bled: En smuk by med en stor sø. I midten af søen ligger en lille ø med Vor Frue Kirke. Der er mulighed for at leje en robåd eller blive sejlet derover. Efter en tur på vandet kan jeg anbefale at man vandrer op til borgen, som kan ses fra dalen.

- Bohinj: Vælger man en tur til Bled, er det værd at slå det sammen med en tur forbi det smukke vandflad i Bohinj. Det ligger en lille halv time i bil fra Bled og derefter skal man på en halv times vandretur for at nå til vandfaldet.

-Rundtur i Ljubljana centrum: Ljubljana er en smuk gammel by, hvor floden Ljubljanicas bugter sig gennem byen. Der ligger caféer langs floden og man kan få sejltur med guide og høre spændende historie om byens mange flotte bygninger. Man skal også prøve at tage trækbanen op til Castle Crad, hvor du får en smuk udsigt over Ljubljana. Man skal selvfølgelig også sætte tid af til shopping.

- Atlantis og biograf: Kommer du forbi Ljubljana, mens der er sommer og sol kan det anbefales at tage en tur forbi Atlantis, som er et kombineret indendørs- og udendørsbadeland. Det kunne blive efterfulgt af en tur i biografen, som ligger lige ved siden af.

- Postojna jama eller Skocjanske jama: Besøg i drypstenshulerne, det skal man når man er i Slovenien. Postojna er den mest turistprægende og der er virkelig mange turister. Skocjanske vil jeg klart fortrække, da man virkelig får en fornemmelse af størrelsen på grotten og det ikke er så turistpræget. Men begge er bestemt et besøg værd.

- Predjanski Castle: Det er borgen i bjerget, som du kan se på billedet nedenfor. Virkelig smukt og meget fasinerende lavet.

- Vandrertur Smarna Gora eller Krim: Smarna Gora ligger 10 km kørsel fra Ljubljana og det er en meget populær søndagsudfulgt. Hvis tågen er lettet er der en smuk udsigt over byen. Jeg vil selvfølgelig også anbefale at man tage en vandretur på Krim (bjerget som klubben er opkaldt efter) - en lidt længere tur, men meget mere fredeligt da der ikke er så mange mennesker. Husk vandrestavene :)

- Venedig: De fleste kender Venedig og det er ca. 2 1/2 time i bil fra Slovenien.

God fornøjelse, hvis du skal på ferie eller kører forbi Slovenien. I Slovenien har de lidt af det hele :)

 

Predjamski Grad



Alternativ træning med Krim

 

En lille video fra en udendørstræning med pigerne fra Krim.

 



Store Gori og Lille Bille

 

Så er afskeden med Store Gori (Gorica Acimovic) taget. Kørte hende i dag til grænsen mellem Østrig og Slovenien, hvor hendes mand Vitos (Buski) kom og hentede hende. . . . . . .

Gori og jeg er blevet rigtig gode veninder gennem vores sæson her i Krim. Gori taler flydende dansk (ved det er en stor overraskelse for mange VHK'er) og det har været en fornøjelse at lære hende at kende. Vi har brugt rigtig mange timer sammen.

Vi har begge været alene i Slovenien og har derfor nydt hinandens selskab stort set hver eneste dag til frokost, aftensmad, caféhygge, shopping, biograftur, håndboldkampe, lakering af negle og en hel masse andre ting.

Det har betydet meget for mig, at jeg har haft Gori. Ikke kun, fordi hun kan snakke dansk, men også fordi hun har en forståelse for den danske kultur både indenfor og udenfor de 20x40. Vi har brugt hinanden i op- og nedture. Når savnet til vores familier og kærester har været stort og der har været nedturer på håndboldbanen har vi støttet hinanden.

Es tut mir Leid - at sige på gensyn til en god veninde. Som jeg vil komme til at savne i min hverdag i Danmark.

Gori Og Bille Her i Krim har de kaldt os Store Gori og Lille Bille :) Lidt dansk skulle de jo lære!