Over middagen i lørdags faldt snakken på, hvor mange lande jeg havde været i løbet af sidste og denne håndboldsæson. Vi kom op på 17 forskellige lande. Har altid været klar over, at jeg rejste en del, men ikke tænkt over, at det var så meget og mange forskellige steder! 

Montenegro (CL mod Buducnost i begge sæsoner)

Slovenien (Boet der et år)

Kroatien (CL mod Podravka)

Italien (Med A-landshold og mini ferie)

Spanien (Malaga og Mallorca - ferie)

Tyskland (Træningslejr med Larvik)

Norge (Bor her :))

Sverige (CL mod Sävehof)

Danmark (Mit dejlige hjemland + CL)

Østrig (Wien)

Ungarn (CL mod Györ og FTC)

Brasilien (VM 2011)

Serbien (EM 2012)

Rusland (CL mod Volgograd)

Rumænien (CL mod Valcea)

Grækenland (Rhodos - ferie)

Frankrig (CL mod Metz)

Norsk pokalmester skal tilføjes CV'et :)

Jeg er pokalmester i Danmark, Slovenien og nu Norge. Men må alligevel indrømme, at jeg savner konkurrencen og spændingen fra den danske liga. I Danmark ved man aldrig med sikkerhed, hvilket hold der er det bedste. Alle kampe er vigtige og hver gang må man stille med stærkeste mandskab for at få en sejr hjem. 

I Slovenien var Krim, så godt som 99,9% sikre på at vinde mesterskabet og pokalturneringen. Det er næsten det samme i Larvik. Holdene i den norske liga er dog og heldigvis bedre end i den slovenske. Larvik har et meget rutineret mandskab med mange landskampe og internationale kampe på CV'et. Den største konkurrent er umiddelbart Byåsen, men de to gange vi har mødt dem i år har det været sikre sejre med +10.

I skulle ikke snydes for et billede af guldmedaljen. Norsk cupmester 2012. 

Et lille tilbageblik på EM. Det var det 10. Europamesterskab for kvinder, som blev afviklet i Serbien. Montenegro fik guldmedaljen med hjem efter, at de besejrede Norge i finalen efter forlænget spilletid. Norge har ellers vundet EM siden 2002, så de fleste incl. mig selv sad vel hjemme foran skærmen og forventede, at nordmændene nok skulle trække det længste strå.

Det blev til en flot 5. plads til det danske landshold, men det er der ofte ingen som husker om et par år. Det er medaljerne, som tæller og det er medaljerne vi går efter. Vi er et hold under udvikling og vi er et hold, som har målsætninger om medaljer i 2015 og 2016. Det er bare så sørens lang tid, at vente og vi ville så gerne have givet det til Danmark allerede i Serbien i 2012.

Vi var et tildels urutineret mandskab afsted med en 3-4 debutanter og en god flok med under 50 landskampe. Præsentationerne var svingende og den kamp, som indimellem dukker op og gør mig sur. Er kampen mod Sverige, hvor vi sidder på hele kampen, men ender med at få betonklodser om fødderne og bliver defensive istedet for at køre på og være kontraparate.

Bliver gang på gang overrasket over det potentiale, som er i dansk håndbold. Vi er en af de bedste nationer til kontraspillet og vi har en stor bredde både på dame- og herresiden. Det er så fedt at være håndboldspiller for Danmark :)

Pøj pøj til det danske herrelandshold!

Nordjyde værelseshygge til EM i Serbien.

Ansigtsmaske blev der også tid til i Serbien.

Håndboldfremtiden er på plads og jeg glæder mig til nye udfordringer. Håndbolden betyder stadig rigtig meget i mit liv og muligheden for at spille tophåndbold og kun være en færgetur væk fra Danmark kunne jeg ikke sige nej til. Imorgen (mandag) starter jeg op i min nye klub og jeg glæder mig, som et lille barn.

Det bliver spændende at opleve, hvordan forskellen på Danmark, Slovenien og Norge er som håndboldlande.

Link til pressemeddelsen fra Larvik HK her

Så er jeg hjemme i kolde lille Danmark. Utroligt så hurtigt man vender sig til varmen, har frosset lige siden jeg kom hjem i lørdags :-/

På mandag står den på landsholdssamling, hvor der venter en OL- og EM kval. Det bliver super spændende. For at være klar til landsholdet har jeg fået lov at træne med i Aalborg DH. Det er dejligt at komme hjem til det "rigtige" harpiks og gode bolde. I Krim brugte vi det hvide harpiks og det er altså bare ikke det samme, som det brune ;)

God uge til alle!

Et lille billede af udsigten over FLADE Danmark

Selvom det kun er lørdag i dag, så har jeg allerede to gange i denne uge været i biografen. Men når prisen på en biografbillet kun er 5 euro under det halve af prisen i Danmark, så kan man godt tillade sig det.På nogen områder mht priserne kan man virkelig se, hvor dyrt det er at leve i Danmark og når vi snakker om det kan jeg sagtens forstå det kan skræmme nogen væk.

At gå i biografen giver mig en snert af det at være hjemme i DK. Det er dejligt, afstressende, duften af popcorn og alle menneskerne. I starten synes jeg det var lidt mærkeligt at gå i biografen, hvor underteksterne kun var på slovensk, men heldigvis snakker de stadig engelsk. Heldigt for mig, at de ikke synkroniserer stemmer.

Mine tidligere udenlandske holdkammerater fra mine klubber i Danmark. Har altid nydt at gå i biografen og jeg har tit synes, at det var for meget af det gode. Men nu forstår jeg, hvordan de på en uge kunne gå i biografen flere gange eller se flere film på en aften :) Det er et dejligt afbræk fra håndboldhallen.

Bare rolig menuen står ikke på gule popcorn og sodavand hver gang turen går i biografen :)

Skønt med besøg fra Danmark. . . . Så man kan få noget lakrids :)

Lakrids er næsten umuligt at finde hernede og det er ikke lykkes mig at få mine holdkammerater til at kunne lide det. De gange jeg har lokket dem til at smage er det blevet spyttet direkte ud i skralderen. . . . . :-D

De ved ikke hvad de går glip af!

Selvom vi er røget ud af CL og kun spiller for det slovenske mesterskab er der ikke reduceret i træningsmængden. Hernede i Balkan er træningskulturen meget anderledes end hvad jeg er vant til hjemme i Danmark. Selvom Slovenien læner sig op af den vestlige del af Europa er det stadig den østeuropæiske tilgang vi har haft på træningsbanen. Jeg har tydeligt kunne mærke, at traditionen i Østeuropa er anderledes. Vi har ofte to træninger om dagen og har derfor til tider også været slidte før kampene. Hernede er mentaliten, at jo mere man træner jo bedre bliver man.

I denne sæson har fridagene været begrænset og mini-ferie i forbindelse med en friweekend har været ikke-eksisterende. Når vi har haft kamp om lørdagen har vi fået fri om søndagen, men har kampen været om søndagen har der ikke været noget, som hed fridag - for mandag er jo en arbejdsdag.

Kulturen i Danmark er anderledes, tilliden til, at spillerne gør deres "job", når de har fri er stor og der skal spilleren selv tage ansvar for at vedligeholde og forbedre den fysiske form. Er der en kamp-fri weekend i Danmark benytter trænerne ofte weekenden til at give spillerne en mental friweekend, hvor den står på selvtræning med løb og styrke. I Danmark har vi stor fokus på at den enkelte spillere også fungerer ved siden af håndboldbanen.

Da jeg var på visit i Ljubljana, før denne sæson for at se tingene an, fik jeg Tones (Tone Tiselj) telefon i hånden. Det var Jette, som er dansker og bosat i Ljubljana jeg havde i røret. Jette har hjulpet Tone med oversættelse af danske aviser m.m. i forbindelse med hans tid i Danmark.

Jette Ostan har boet i Ljubljana i 25 år og taler flydende slovensk. Hun er skuespillerinde i teateret Mestno Gledalisce Ljubljana og gift med en slovener og de har 3 børn.

Det har været sjovt både for mig og Jette at mødes, på trods af at hun har boet i Slovenien i så mange år kan hun nikke genkendende til mange af de historier jeg fortæller om mennesker, maden, organisering og ledelsesstil. Igennem Jette har jeg fået svar på mange af mine spørgsmål omkring livet for en slovener. Alt fra skolesystemet til sundhedsvæsnet og hvordan vejen til et demokratisk samfund har været.

Efter jeg er rejst 1600 km væk fra mit fædreland er min nationalfølelse stærkere og derfor er det rart at mødes med Jette som har kulturelle ligheder. Det er nu endnu lettere for mig at forstå, hvorfor udlændinge og de udenlandske spillere jeg har spillet i klub med automatisk sørger sammen.

På Kavabar med Jette Ostan

Som I måske har læst i diverse medier i dag har jeg valgt, at benytte mig af en klausul i min kontrakt for at vende snuden hjem mod Danmark igen. Det har været utroligt dejligt og lærigt at bo og spille et år i udlandet, men nu glæder jeg mig også rigtig meget til at komme hjem.

Jeg glæder mig til at se, hvilke muligheder, der åbner sig for mig og hvor skæbnen fører mig hen. Efter mit udlandsophold har jeg fået en masse nye erfaringer med i bagagen, som jeg glæder mig til at skulle bruge i den danske liga.

Det at være væk fra Danmark har lært mig en masse, både som mennske og håndboldspiller. Jeg har lært noget om balkankulturen- og mentaliteten, samt jeg har fundet ud af, at ens krop sagtens kan holde til en større træningsmængde end jeg er vant til. At komme væk fra lille Danmark gør, at man ser på sit hjem med nogle andre øjne og det har givet mig en større indsigt i, hvordan det er at være udenlandsk spiller i Danmark.